Nå ja. Man skal ikke love mere, end man kan holde. Jeg er nu arbejdsløs journalist. Ingen hæder, men en lille uddannelse. Og det er jo fint. Nevertheless.

Inspireret af vore muslimske venner iværksatte jeg i dag en delvis boycut af 'Denmark Products', som det jo hedder på de kanter. Den blev kun delvis, fordi jeg også skulle have mælk, og der kan superbrugsen ikke levere det store internationale udbud. Desværre. Jeg købte tysk skinke.

Kan i huske Mads Frederik Toft? Ham den debile drønnert fra VU's debatforum, der har været anledning til en del spas på Talerøret. Han er på den igen.
I forbindelse med en udtalelse fra en ung socialdemokrat, erklærede Mads Frederik sin skuffelse over Dansk Industri, der jo som bekendt har henvendt sig til den danske regering 'for at få dem til at gøre noget'. Mads Frederik mener, at Jyllandspostens ytringsfrihed er så vigtig, at man må skide hul i den danske eksport. Og det er jo et ganske legitimt synspunkt, hvis ikke det lige var fordi undertegnede blogskribent jo husker som en elefant.
Vor nordjyske gakkede liberale ven anførte nemlig på et tidspunkt den danske udenrigshandel til Asien som den vigtigste grund til, at bøsser og lesbiske ikke skulle have lov at adoptere.... Nevermind. Det er mærkeligt...

Selvfølgelig skal Jyllandspostens ret til at trykke åndssvage tegninger beskyttes. Ytringsfriheden er ubegrænset, næsten, men det ændrer da ikke ved, at de er nogle idioter.
Jeg skal med glæde undskylde på hele landets vegne. Altså for at der er idioter i Danmark. Som chefredaktionen på JP.
For mig at se er det største problem, at der kan sættes så solide spørgsmålstegn ved motiverne bag JPs handling.
Jeg nægter at købe deres pladderidealisme om, at de ville forsøge at undersøge grænserne for den danske selvcensur i forhold til Islam. Hvilket i øvrigt er noget ævl, når man tænker på alle de rabiate lederartikler, der strømmer fra dette kryptofascistiske medie.
JP ville i ly af de i øvrigt glimrende idealer sende endnu et los i de arabiske nosser, og gjorde det med stor succes. Det var deres hensigt at glæde bladets tilbagestående læserskare og ikke ret meget andet. Jo, man kunne også argumentere for, at det er et af de mest vellykkede pr-stunts i nyere dansk pressehistorie.

Og selvfølgelig skal Regeringen ikke straffe bladet. Det er heller ikke i deres interesse, men det ændrer ikke ved, at vi alle uden undtagelse bør beklage, at JPs chefredaktion er nogle provokerende fjolser. Og at man burde understrege, at JPs motiver bestemt ikke er repræsentative for majoriteten af den danske befolkning. Eller det håber jeg da i hvertfald ikke...