fredag, april 23, 2004

Mine herrer!

Alt for længe har jeg forsømt jer! Jeg har forbrudt mig mod administratorens ophøjede idealer, og nu må det få en ende. I al retfærdighed vil jeg påtage mig rollen som den skyldige. Det er undertegnede og ikke andre, der er ansvarlig for dette forums forfald. Her er hvad der skal gøres.

1. Fortællingen skal sættes i gang (igen).
2. Sarkasmen skal igen flyde ubønhørligt og veloplagt fra de herrer.
3. Endnu engang skal det semifri være kilden til oplysning om både interne og eksterne forhold.

tirsdag, april 13, 2004

Terkel er i knibe!

Skal vi ikke finde ud af, om vi kan hjælpe ham? Vi kunne jo tage i biffen onsdag eller torsdag og se filmen, har I lyst?

Ps: Fuck Bush!

mandag, april 05, 2004

Danske film!

I mangel af bedre alternativer tilbragte jeg søndag aften foran skærmen. Og da jeg havde gjort det i et stykke tid, tændte jeg for den...
1'eren og 2'eren kunne begge præsentere danske film og jeg tænkte: 'Jamen, hvorfor dog ikke?'.

En kort en lang havde TV-premiere, og den havde jeg hørt godt om. Bøsser der siger sjove ting betyder masser af spas. Troede jeg... Sikke noget muggent hø. Ikke nok med at historien var jammerlig. Slutningen var forudsigelig og en så vanvittig kliché, at det er mere overraskende, at Schwarzenegger slår på tæven i Terminator-trilogien. Den endte også med at dansk films mest utiltalende røvhuller Troels Lybye og Jesper Lohmann finder kærligheden til slut. Føj for en stinker...

Det store flip var egentlig meget sympatisk. Det er skægt at se Ditte Gråbøls bare patter og så blev en udødelig vittighed relanceret. 'Hvad er forskellen på en brødrister og et kollektiv? - På brødristeren vender man bollerne. I kollektivet boller man vennerne.' Spas. Men ellers var det ikke andet end harmløs hø hø, fra en instruktør, der tydeligt ikke befandt sig godt i sin 70'er-opvækst.

torsdag, april 01, 2004

Jeg melder mig gerne til. Jeg er forudfattet. Fuldstændigt overbevist om, at det er noget opreklameret pis, der ikke er særligt kontroversielt. Jeg vil benytte lejligheden til at advare jer mod, at jeg kommer til at brokke mig bagefter. Ellers ville det jo heller ikke være en ordentlig biograftur...